Jeg har altid hadet det danske vintervejr. For når man bor inde i byen, og 6 måneder om året skal kæmpe med regnvejr, snevejr, gråvejr eller i værste fald slud mørke morgener og aftener på vej til og fra arbejde på cykel. Ja, så er der sørme ikke meget at juble over. MEN når man så har fået et sommerhus, ser vintervejret helt anderledes ud. Ude i naturen er alt vejr smukt. Og inde fra et opvarmet sommerhus med gang i brændeovnen ser alt vintervejr hyggeligt og stemningsfyldt ud. Om det regner, sner eller er gråt. For i naturen - især ved vandet - bliver det aldrig rigtig mørkt. Selv grå dage føles lyse.
Hvad kan jeg sige. Det er fantastisk at være ude i naturen.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar