To uger efter overtagelse syntes toilettet,
det ville bruge natten på at svømme over og lade kloakvand sive ud og overdække
hele badeværelsegulvet.
Efter en lidt panikramt morgen – med et
toilet, vi ikke kunne bruge, og et besøg fra kloakmesteren – forsvandt vandet
heldigvis. Og nu har jeg så lært noget meget vigtigt:
1. Det er ikke rent vand, der kommer op ad
toilettet, selvom det kl. 6 en torsdag morgen umiddelbart ser sådan ud.
2. Vandet lugter fælt efter kort tid.
3. Hav altid gummihandsker, klorin og rodalon i huset!
4. En septiktank er ikke det samme som en
lukket tank (og det er der åbenbart noget, der hedder).
5. En septiktank kan have samme størrelse som
en lukket tank, men skal ikke tømmes ligeså ofte. (Hvorfor f... har man så ikke
indlagt en septiktank til at begynde med?)
6. En lukket tank skal tømmes ofte – det vil
sige typisk en gang om måneden – alt efter forbrug selvfølgelig – og nogle
gange oftere (måske en gang om ugen!), hvis man ejer en vaskemaskine, et spabad
eller andet luksus, som er storforbruger af vand. (Tak, Punkt 1 – for lige at nævne
det med tanken, da vi købte vaskemaskinen og valgte at vaske ALT vores tøj,
gardiner, der lugtede grimt af sommerhus, og andre fuldstændigt unødvendige
materialer, der ikke var en oversvømmelse værd).
7. Det er en lidt dyr affære at have sådan en
kloakmester på besøg. Det kostede 800 kr. uden moms.
8. Og dette er nok den vigtigste lektie: Hold
dig gode venner med naboen, så du kan tillade dig at komme anstigende kl. 6.30
for at låne toilettet. Eller sørg for at have afdækket området for gode
toiletfaciliteter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar